MatvŠla- og nŠringarfrŠ­afÚlag ═slands
FrÚttir Greinar & pistlar Fundarger­ir Myndaalb˙m Tenglar A­ildarumsˇkn Rß­gj÷f & ■jˇnusta

┴vextir og grŠnmeti Šttu a­ vera til ß hverju heimili

Ëla Kallř Magn˙sdˇttir Fj÷lmargar rannsˇknir hafa sřnt fram ß hollustugildi rÝflegrar grŠnmetis- og ßvaxtaneyslu, bŠ­i hva­ var­ar ■yngdarstjˇrnun og sem forv÷rn gegn hinum řmsu sj˙kdˇmum. Grein eftir Ëlu Kallř Magn˙sdˇttir
Heilsa
22 MIđVIKUDAGUR 19. MARS 2008 MORGUNBLAđIđ
Ëla Kallř Magn˙sdˇttir,meistaranemi Ý nŠringarfrŠ­i.

Mikil grŠnmetis- og ßvaxtaneysla getur minnka­ lÝkur ß Š­ak÷lkun,lŠkka­ blˇ­■rřsting, minnka­ kˇlesterˇlmyndun ÝlÝkamanum, haft gˇ­ ßhrif ß ˇnŠmiskerfi­ og efnaskipti hormˇna, hjßlpa­ til vi­ stjˇrnun lÝkams■yngdar auk ■ess a­ veita seddutilfinningu. RÝfleg neysla grŠnmetis og ßvaxta getur ■vÝ minnka­ lÝkur ß m÷rgum krˇnÝskum sj˙kdˇmum, s.s. hjarta- og Š­asj˙kdˇmum, řmsum tegundum krabbameina, sÚr Ý lagi Ý meltingarfŠrum og lungum, sykursřki II og offitu. Tali­ er a­ rÝfleg grŠnmetis- og ßvaxtaneysla geti minnka­ dßnarlÝkur ˙r hjarta- og Š­asj˙kdˇmum um allt a­ 20-30% og geti komi­ Ý veg fyrir um 20% krabbameina, segir Ëla Kallř Magn˙sdˇttir nŠringarfrŠ­ingur.

GrŠnmeti og ßvextir veita fßar hitaeiningar en aftur ß mˇti miki­ af vÝtamÝnum, steinefnum og trefjum, auk margra annarra hollustuefna sem eru minna ■ekkt. Ekki er hŠgt a­ benda einungis ß einn ■ßtt e­a eitt nŠringarefni sem hefur ■essi gˇ­u ßhrif ß heilsuna heldur vinna ■essi efni ÷ll saman og einst÷k efni Ý t÷fluformi veita alls ekki s÷mu ßhrif a­ s÷gn Ëlu.

Fimm skammtar ß dag
┴vaxta- og grŠnmetisneysla ═slendinga hefur aukist t÷luvert undanfarin ßr en h˙n ■arf a­ vera mun meiri til a­ uppfylla rß­leggingar um hollt matarŠ­i. Rß­leggingar Lř­heilsust÷­var hljˇ­a upp ß 500 g e­a 5 skammta af grŠnmeti, ßv÷xtum og safa ß dag, ■ar af a.m.k. 200 g af grŠnmeti og 200 g af ßv÷xtum. B÷rn yngri en tÝu ßra ■urfa ■ˇ heldur minni skammta. Einn skammtur getur t.d. veri­ einn me­alstˇr ßv÷xtur, um 1 dl af so­nu grŠnmeti, 2 dl af salati e­a 1 glas af hreinum ßvaxtasafa. ┴vaxtasafar eru ■ˇ fremur orkurÝkir og ■vÝ er ekki rß­lagt a­ drekka meira en eitt safaglas af sk÷mmtunum fimm. Kart÷flur eru ekki flokka­ar me­ grŠnmeti Ý rß­leggingum, heldur me­ kornmeti, ■vÝ ■Šr eru tilt÷lulega orkurÝkar mi­a­ vi­ flest grŠnmeti og veita a­eins lÝti­ magn af trefjum, segir Ëla.

Betur mß ef duga skal
SamkvŠmt sÝ­ustu landsk÷nnun ß matarŠ­i ═slendinga, sem var ger­ ßri­ 2002, mŠldist grŠnmetisneysla
a­ me­altali 99 g ß dag, en ßvaxtaneysla 77 g ß dag. Samtals var neysla ■essara vara, ■a­ er ßvaxta, grŠnmetis og safa 232 g ß dag e­a innan vi­ helmingur af ■vÝ sem rß­leggingar Lř­heilsust÷­var hljˇ­a upp ß. ┴vaxta- og grŠnmetisneysla er mj÷g breytileg eftir aldri og kyni. Ungt fˇlk, sÚrstaklega unglingsst˙lkur,  bor­a mun minna af grŠnmeti en ■eir sem eldri eru, en konur ß mi­jum aldri bor­a mest af grŠnmeti. Ungir karlar bor­a minnst af ßv÷xtum en ungar st˙lkur mest. Konur bor­a almennt mun meira af ßv÷xtum en  karlar.

SamkvŠmt k÷nnun ß matarŠ­i 9 og 15 ßra barna, sem ger­ var ßri­ 2003, kom Ý ljˇs a­ me­alneysla barna Ý ■essum aldurshˇpum var 45-55 g af grŠnmeti ß dag og r˙m 80 g af ßv÷xtum. Til vi­mi­unar mß nefna a­ ■etta samsvarar t.d. um hßlfu epli og r˙mlega hßlfum tˇmati ß dag, sem ver­ur, vŠgast sagt, a­ teljast lÝti­, segir Ëla. ═ samevrˇpskri rannsˇkn, sem ger­ var ßri­ 2003, kom svo fram a­ Ýslensk b÷rn bor­a lÝklega minnst allra barna Ý Evrˇpu af ßv÷xtum og grŠnmeti.

Vi­ sjßum ■vÝ a­ ■rßtt fyrir a­ grŠnmetis- og ßvaxtaneysla ═slendinga hafi aukist t÷luvert ß undanf÷rnum ßrum er hlutur ■essara fŠ­utegunda enn tilt÷lulega rřr Ý fŠ­i okkar, hvort sem vi­ mi­um vi­ a­rar ■jˇ­ir e­a rß­leggingar um matarŠ­i. Ůa­ er ■vÝ ßstŠ­a til a­ hvetja ═slendinga til a­ auka neyslu ß grŠnmeti og ßv÷xtum, sÚrstaklega Ý ljˇsi ■eirra gˇ­u ßhrifa, sem neysla ■essara matvŠla hefur,? segir Ëla.

Mß nota ß marga vegu ?
En hvernig getum vi­ auki­ neysluna?
?═ fyrsta lagi er a­gengi a­ ■essum matv÷rum mj÷g mikilvŠgt og ■vÝ Šttu grŠnmeti og ßvextir alltaf a­ vera til ß heimilinu, helst Ý k÷rfu ß eldh˙sbor­inu. Ůa­ er ßgŠtt a­ venja sig ß a­ hafa alltaf me­ sÚr ßvexti e­a grŠnmeti Ý nesti Ý skˇlann e­a vinnuna og hafa grŠnmetissalat e­a so­i­ grŠnmeti sem me­lŠti me­ ÷llum mat. Einnig er gott a­ hafa ■a­ sem reglu a­ hafa grŠnmetisrÚtti sem a­almßltÝ­ir einu sinni til tvisvar Ý viku. ┴vexti er svo hŠgt a­ setja ˙t ß s˙rmjˇlkina, hafragrautinn, morgunkorni­ e­a skyri­. BŠ­i ßvexti og grŠnmeti mß nota sem ßlegg ofan ß brau­ og sem millibita e­a kv÷ldnasl.

┴vaxtasalat er lÝka mj÷g hentugur og gˇ­ur eftirrÚttur Ý matarbo­i­ og bakki me­ melˇnum, vÝnberjum og jar­arberjum e­a ni­urskori­ grŠnmeti me­ Ýdřfu er fljˇtgert og tilvali­ Ý saumakl˙bbinn e­a ■egar gesti ber a­ gar­i,? segir Ëla Kallř a­ lokum. 
 
Ůetta er ■ri­ja greinin af nokkrum
Ý greinaflokki, sem er samstarfsverkefni
MatvŠla- og nŠringarfrŠ­afÚlags
═slands og Morgunbla­sins.






┴ DÍFINNI
sep.
07
09:00
sep.
15
08:00
The ICD 2020 congress will be held in Cape Town, South Africa from 15-18 September 2020, at the Cape Town International Convention Centre.áá
The main congress theme is:á Improving ...
MatvŠladagur MN═
2019
BMI Fj÷lmi­lar sÚrfrŠ­ingalisti Rß­gj÷f Maturer mannsins megin Greinasafn
MN═ | MatvŠla- og nŠringarfrŠ­afÚlag ═slands | Pˇsthˇlf 8941 | 128 ReykjavÝk | SÝmi 863 6681 | Netfang: mni[at]mni.is
Vefur MN═ byggir ß D10 Vefb˙na­i. ═slenskt hugvit fyrir Ýslensk fÚlagasamt÷k.